KBH Borydning logo i sort

ring til os

Rydning af dødsbo i København

Skal du rydde boet efter et nært familiemedlem, fordi vedkommende er død, eller skal på plejehjem? KHB Borydning tilbyder alle former for dødsbo-rydning i København og nærmeste omegn udført med omhu, respekt og diskretion.
  • Vi tager opgaven, uanset hvor uoverkommelig du synes, den er.
  • Så meget som muligt genbruges. Resten bortskaffes miljøvenligt.
  • Overskuddet går til nødstedte og trængte familier i Sydøstasien.
kbh borydning rydning doedsbo koebnehavn
kbh borydning rydning doedsbo koebnehavn mobil

Hvor godt kender du dine nærmeste?

Det finder du oftest først ud af, den dag du skal rydde deres bo.

Dødsbo-rydning foretages over hele København

KBH Borydning sørger for:

Tømning af dødsbo

Vi fjerner alt det, som ikke har affektionsværdi for familien.

Diskret borydning

Intet af det vi ser eller opdager, bliver fortalt videre til andre.

Vi kan også gøre rent

Vi kan aflevere boligen overflade- eller hovedrengjort.

Tiden er ofte en vigtig faktor ved rydning af dødsboer i København

Skal du rydde boet efter et nært familiemedlem, som boede i en af Københavns mange lejligheder, er tiden oftest den største udfordring. For det er boet, som hæfter for huslejen, så længe lejligheden ikke er ryddet.
KBH Borydning medarbejder rydder og rengør et dødsbo i en lejlighed, viser omhyggelig dødsborydning.
KBH Borydning medarbejder rydder og rengør et dødsbo i en lejlighed, viser omhyggelig dødsborydning.

Det kan virke helt umuligt at nå til tiden

Når boet efter et nært familiemedlem skal ryddes, venter der en udfordring, som kan synes stort set umulig at klare – både fysisk og følelsesmæssigt.

Særligt, hvis der er tale om rydning af en lejlighed i København. Her skal rydningen ske hurtigt, så I undgår, at boet skal betale en ekstra husleje.

Samtidig er der også tit en vis berøringsangst. Enten på grund af de følelser der kan følge med, eller fordi du er nervøs for, hvad du finder.

KBH Borydning medarbejder rydder og organiserer genstande i en lejlighed efter dødsborydning

Vi får det gjort til tiden

Hos KBH Borydning ved vi, hvor hårdt det er at tømme boet efter sine nærmeste. Især, hvis det skal nås inden for en skarp deadline.
Derfor har vi specialiseret os i at tage over på både byrden og ansvaret. Så når I har fjernet det, som har affektionsværdi for jer, tager vi os af resten.
Så er du sikker på, at boet er tømt inden den aftalte tid, så I ikke har det hængende over hovedet, og undgår at betale unødig husleje.

Det siger vores kunder

Så let får du ryddet et dødsbo i København

― uden hverken at få dine egne kræfter, følelser eller respekten for den afdøde i klemme.

1. Kontakt os nu

― så kommer vi ud, vurderer boet og giver et tilbud.

2. Vi rydder boet til aftalt tid

Vi sørger for, at boet er ryddet inden det aftalte tidspunkt.

3. Du får boet afsluttet

― så du og din familie kan komme videre med jeres liv.
Ældre mand sidder tænksomt på en bænk, repræsenterer den følsomme støtte fra KBH Borydning ved dødsborydning.
kbh borydning doedsborydning koebenhavn nemt mobil

Alt hvad du bør vide om rydning af dødsbo i København

Når boet skal ryddes efter et nært familiemedlem, er der mange praktiske spørgsmål, du skal have styr på. Vi har både svarene og en klar plan for, hvordan boet ryddes.

Så snart skifteretten har udstedt en skifteretsattest til arvingerne, kan I gå i gang med tømningen af dødsboet. Det kræver dog, at I først har valgt en bobestyrer iblandt arvingerne. Ellers vil skifteretten udpege en advokat til at bestyre boet.

Boede den afdøde i en lejet lejlighed, begynder der nu en kamp med tiden. For boet skal betale husleje til udlejeren, så længe lejligheden ikke er ryddet.

Boede afdøde i en ejerbolig, er tidsfristen knapt så stram. Men jo før boligen kan tømmes, jo før kan den sættes til salg, så boet kan gøres endeligt op.

I begge tilfælde vil der være en hård fysisk opgave, som skal løses. Særligt hvis der er mange tunge møbler, eller hvis afdøde boede på en af de øverste etager i en udlejningsejendom i København.

Derfor kan det synes som en stort set umulig opgave at klare selv. Ikke kun på grund af det hårde slid, der venter jer eller de følelser, som oftest følger med.

Det kan også være tidskrævende at finde de rigtige aftagere af de forskellige effekter i boet. Særligt hvis I gerne vil have en god pris for tingene. I kan selvfølgelig også bare køre det hele på genbrugs- eller lossepladsen. Men det giver ingen indtægter til boet.

Vil du undgå slæbet, følelserne og al praktikken med rydningen af et dødsbo, er det bare at kontakte os.

Så kommer vi ud, vurderer de tilbageværende effekter og kommer med et tilbud. Vi kører overalt i København og i en radius på op til 25 km uden for byen.

Vi rydder alt: Både faste tæpper, gardiner, ophængte lamper og andet fastgjort inventar, som ikke hører til lejlighedens faste inventar (komfur, køleskab mv.). Vi klarer også depotrum på lofter eller i kældre, garager, udhuse samt inventar i haven og andre udendørsarealer.

Hvad det koster at få ryddet dødsboet, afhænger af boets omfang, effekternes stand, og om der er brug for eventuelt specialudstyr til arbejdet. Vi giver højeste dagspris for alle salgbare effekter.

Så nogle gange er det os, der betaler penge for dødsboet – og andre gange er det omvendt.

Når vi er færdige med at rydde boet, kan vi også rengøre de tomme lokaler. Det er en tillægsydelse, som bestilles og betales separat.

Vi kan enten foretage overfladerengøring, hvor vi aftørrer alle flader (vægge, gulve, døre og fast inventar). Eller udføre en komplet hovedrengøring. Dog rengør vi ikke inventar ejet af udlejer eller bag faste installationer.

Efter rengøringen fremsender vi billeddokumentation for opgavens udførelse.

Som udgangspunkt går vi efter, at de ting som er i stand til det, får et nyt liv hos andre. Enten ved at sælge dem. Eller ved at give dem til velgørende formål.

De ting som skal bortskaffes, bliver afleveret til miljørigtig genanvendelse, ophugning og kildesortering.

En fast del af overskuddet fra borydningen går til at hjælpe Bitoon-skolerne, deres elever og familier i Filippinerne med alt lige fra hegn omkring skolerne over sportsudstyr og til computere. Samtidig sender vi også flere gange årligt tøj, køkkenudstyr og mobiltelefoner til Thailand.

Det er er helt op til dig, om du ønsker at være til stede ved borydningen. Eller komme ud og overdrage nøglerne til os på dagen.

Du kan også bare aflevere nøglerne på vores kontor eller overdrage dem, når vi er ude at besigtige boet. Så sender vi billeder af de tømte lokaler pr. sms eller mail og lægger nøglen i postkassen, når vi er færdige med opgaven.
Eller tager nøglen med hjem, så du kan afhente den hos os.

Hos os er det dig, der bestemmer, hvordan det hele kommer til at foregå. Og du kan regne med, at det vi aftaler, er sådan det kommer til at foregå.

For vi rydder rest- og dødsboer overalt i København med respekt, omhu og diskretion – og til tiden.

Hver gang!

/08:00 - 17:00/